Kemisk kolorimetrisk metode
Princip: Tidlige blodsukkermålere brugte den kolorimetriske glucoseoxidasemetode. Teststrimlen reagerer med blod og skifter farve. Efter en indstillet tid tørres bloddråben af, og prøven returneres til apparatet for at måle kromatogrammet og opnå blodsukkerværdien.
Fordele: Hurtigere end biokemiske analysatorer, kræver mindre blod.
Metode til måling af glukoseoxidaseelektrode
Princip: Blodsukker måles ved at måle den strøm, der genereres af reaktionen mellem glucose i blodet og glucoseoxidase i teststrimlen. De fleste almindelige modeller på markedet bruger metoden til måling af glukoseoxidase.
Fordele: Hurtigere end biokemiske analysatorer og kemiske metoder (inden for 30 sekunder), kræver mindre blod (mindre end 5 mikroliter).
Glucose Dehydrogenase Electrode Measurement Method (FAD)
Princip: Blodsukker måles ved at måle den strøm, der genereres af reaktionen mellem glucose i blodet og glucose dehydrogenase i teststrimlen.
Fordele: Ud over fordelene ved oxidase er den specifik for glukose, upåvirket af ilt, nem at opbevare og kan bruges indtil udløbsdatoen efter åbning.
PQQ (Glucos dehydrogenase) elektrodemålingsmetode
Princip: Blodsukker måles ved den strøm, der genereres af reaktionen mellem glucose i blodet og glucose dehydrogenase på teststrimlen. Hovedtyper omfatter Roche Superior, Lisutan og Omron 215.
Fordele: Ud over fordelene ved oxidaser overvinder det ulempen ved at oxidaser er svære at bevare på grund af det lave brintindhold i luften. Generelt, når den er åbnet, kan den bruges indtil udløbsdatoen.
