Blodsukkermålere kan kategoriseres i to typer baseret på deres funktionsprincip: fotoelektriske og elektrodebaserede-. Fotoelektriske blodsukkermålere, der ligner cd-afspillere, har en fotoelektrisk sensor. Deres fordel er deres lavere pris, men deres ulempe er, at sensoren udsættes for luft, hvilket gør den modtagelig for forurening og påvirker testresultaterne. Fejlområdet er cirka ±0,8, og deres levetid er relativt kort, generelt nøjagtig i op til to år. Efter to år anbefales det, at patienter, der bruger fotoelektriske målere, får dem kalibreret på et servicecenter. Hospitaler har typisk repræsentanter til at udføre regelmæssig vedligeholdelse, mens blodsukkermålere i hjemmet kræver vedligeholdelse af fotoelektriske sensorer på autoriserede servicecentre.
Elektrode-baserede blodsukkermålere har et mere videnskabeligt testprincip. Elektrodeåbningen er intern, hvilket forhindrer kontaminering. Fejlområdet er generelt omkring ±0,5. De tilbyder høj nøjagtighed, kræver ingen kalibrering ved normal brug og har en lang levetid.
Blodsukkermålere findes også i to blodprøvemetoder: -baseret på udstrygning og -sugning. Smøre-baserede maskiner kræver generelt en større blodprøve, hvilket forårsager mere ubehag for patienten. For mange blodprøver kan påvirke testresultaterne, mens utilstrækkelig blod kan føre til testfejl og spildte teststrimler. Disse er for det meste fotoelektriske type målere. Blodsukkermålere, der kræver finger-stikprøver, kontrollerer blodprøvevolumen og eliminerer unøjagtige resultater på grund af utilstrækkelig blodvolumen. De er nemme at bruge; dup blot en dråbe blod på teststrimlen.
I øjeblikket er de fleste blodsukkermålere designet til finger-stikprøver, hvilket kræver blodopsamling. Mens der findes finger-stik-fri blodsukkermålere til patienter, der har behov for hyppige målinger, er de meget dyre. For at lindre ubehaget ved finger-stikprøvetagning er to nye armbaserede-blodsukkermålere blevet introduceret.
